Handelsbetingelser for foreningen Aktiv Kunst
Vilkår/betingelser – Medlemskab
Det er en forudsætning for medlemskabet af Klubben, at du tilmelder dig betaling via Dankort, som godkendt af Aktiv Kunst og Nets.
I forbindelse med din første betaling godkender du, at Aktiv Kunst fremover må trække pengene på din konto via dit betalingskort, indtil du enten ændrer dit medlemskab eller melder dig ud af foreningen.
Beløbet, du skal betale for medlemskabet af Aktiv Kunst, trækkes automatisk via dit betalingskort. Du vil senest 8 dage inden hver betaling modtage en email/sms, som fortæller dig, hvor meget, du skal betale. Du vil få mulighed for at stoppe betalingen, hvis du ikke ønsker at forlænge dit medlemsskab.
Aktiv Kunst benytter Dibs, som er godkendt af Nets til betalings løsning. Ved automatisk trækning på betalingskort, gemmes dine kortinformationer ikke hos Aktiv Kunst, men hos Dibs.
Kvittering for betaling sendes pr mail. Når du tilmelder dig, accepterer du vores vilkår, og du stopper dit medlemskab ved at kontakte Aktiv Kunst senest en måned før en opkrævningsrunde.
Hvis dit betalingskort udløber, eller hvis der sker ændringer i kortdata, fremsender Aktiv Kunst en påmindelse pr. mail herom. Du må herefter foretage en tilmelding med det nye betalingskort. Du tilmelder det nye betalingskort/Dankort, ved at logge ind på www.aktivkunst.dk , klik på "Betalingskort".
Ved spærring af dit betalingskort er du selv ansvarlig for at foretage en ny tilmelding med et nyt betalingskort. Dette gøres ligeledes på Aktiv Kunsts hjemmeside, og som beskrevet ovenfor.
Kvittering
Medlemmet modtager en kvittering ved træk fra betalingskort via e-mail.
Betalingstyper
Det er kun muligt via hjemmesiden at benytte Dankort

Alle priser er angivet i DKK.
Det er kundens ansvar, at det korrekte og gyldige betalingskort er angivet i systemet.
Man skifter betalingskort ved at logge ind på bookingsystemet og trykke på ”Klik her for at se dine klippekort / abonnementer” Bemærk – en opsigelse af betalingskortet er ikke en opsigelse af det løbende abonnement.
Gyldighed
Medlemsskabet er gyldigt i det år, hvor betalingsdatoen sker. Hvis medlemskab oprettes i årets sidste 3 måneder, og der ikke resterer ledige udstillingspladser, aftales evt. nedsat kontingent med kassereren.
Udstillingsretten og værkstedsadgang er gyldig i det årstal, hvor indbetalingen sker, og skal fornys i efterfølgende år i januar, hvis et medlem ønsker at benytte ydelserne i efterfølgende år.
Levering
Medlemskabet og evt. udstillingret og evt. værkstedsadgang tilknyttes medlemsprofilen og gælder for et kalenderår ad gangen.
Fortrydelsesret og bindingsperiode
Der er ikke fortrydelsesret på køb af medlemsskab. Et medlemskab gælder for indeværende år, som defineres som bindingsperioden.
Ophør /Udmeldelse
Medlemmet kan via systemet melde sig ud af foreningen Aktiv Kunst når som helst – dog vil kontingent ikke blive refunderet, hverken helt eller delvist. Hvis du ikke ønsker medlemsskab af Aktiv Kunst længere, kan du oppe i højre hjørne under din bruger profil, vælge "Udmeldelse". Du vil, efter udmeldelse, ikke længere modtage opkrævninger eller nyhedsbreve fra Aktiv Kunst.